Artikel i KANTINEN: Klare retningslinier for vandfiltre

I det store tema om drikkevand i maj-udgaven af Kantineledernes fagblad er der en artikel om de nye regler fra 1. april 2011, der gælder for VA-godkendelse af vandfiltre.

Fagbladet KANTINEN omtaler de nye regler og forklarer betydningen for landets kantiner

Artiklen giver et godt indblik i de nye regler på området, og fortæller samtidig hvad landets kantineledere skal være opmærksomme på i den forbindelse. Artiklen forklarer hvilken betydning de nye regler får for landets kantiner.

I artiklen udtaler Willy Goldby, direktør i brancheorganisationen VELTEK til KANTINEN.

– Lovgivningen på området har været uklar, og det har været for nemt at omgås reglerne. Nu er retningslinjerne utvetydige. Producenter, importører og forhandlere af vandfiltre har pligt til at sikre sig, at deres komponenter er sundhedsmæssigt forsvarlige. Det er først og fremmest en sejr for forbrugerne.

Hele artiklen kan læses på side 16 i KANTINENs onlineudgave

VELTEK har tidligere med succes skabt klare retningslinier for vand på det danske marked. I 2006 var der problemer med en lang række blandingsbatterier, der afsmittede for store mængder tungmetaller til drikkevandet. VELTEK´s arbejde resulterede dengang i at flere hundrede blandingsbatterier blev fjernet fra det danske marked, og at de tilbageværende, der lever på til reglerne på området i dag er at finde på hjemmesiden www.godkendtevandhaner.dk.

VELTEK har arbejdet på at skabe klare retningslinier for vandfiltre de seneste 2 år, og resultaterne begynder nu at vise sig.

Hos BV Aqua A/S har vi gennem hele forløbet fastholdt vores egne høje kvalitetskrav. Det betyder at vi også lever op til de nye skrappere krav.

Alle vores filtre er testet og godkendt til drikkevand i fødevarekvalitet. Disse test er vores kunders sikkerhed for vand af højste kvalitet. Allerede inden skærpelsen af reglerne til VA-godkendelse i Danmark var BRITA underlagt høje krav til filtrenes kvalitet og grundige test fra TÜV SÜD Institute, som er BRITA´s samarbejdspartner ved test og certificering – det er tryghed for vores kunder og i sidste ende også for forbrugeren.

Yderligere info:

På Erhvervs- og byggestyrelsens hjemmeside kan du finde de nye regler for godkendelse af vandfiltre som trådte i kraft 1. april 2011:

http://www.ebst.dk/byggevareinfo.dk/aktuelt/284100

VELTEK er en sammenslutning af de to tekniske brancheorganisationer VE Leverandørerne (VVS-branchen) og FAFGE, El-Branchens Leverandør-forening.

http://www.veltek.dk


27. May, 2011,