Historie

BV AQUA A/S er grundlagt af Willy Valet i 2000. Willy forhandlede inden starten af BV-Aqua A/S industrielle Melitta kaffemaskiner med eneret for det skandinaviske marked, og havde i et stykke tid søgt efter et produkt, som effektivt kunne sætte en stopper for den megen kalk, der findes i det hårde, danske vand. Kaffemaskinerne kalkede alt for ofte og alt for hurtigt til.

I 2000 indgik Willy Valet en aftale med det anerkendte tyske firma, BRITA Professionel, som på det tidspunkt var ukendt på det skandinaviske marked. BRITAs nye teknologi, vedvarende produktudvikling og høje kvalitet løste straks de mange kalkproblemer. Maskinerne kalkede ikke længere til, og en sidegevinst var – og er stadig – at kaffen smager bedre, når maskinen er udstyret med et ion-bytter-filter fra BRITA.

Der gik ikke længe, før BV-Aqua A/S fik forhandlingen af BRITAs produkter i Danmark, Norge og Sverige. Willy Valets søn, Henrik Valet, fik ansvaret for at opbygge BRITA-konceptet og udbrede kendskabet til filtret. Henrik købte i 2007 BV Aqua A/S har siden været direktør i  virksomheden.

I 2008 flyttede BV AQUA A/S til det nuværende domicil centralt placeret i Sorø på Sjælland. Henrik Valet har stort fokus på at filtrene altid leve op til de højeste kvalitetskrav, og filtrene er derfor testet og VA-godkendt af Erhvervs- og byggestyrelsen. Alle BV-Aqua´s filtre har desuden opnået en individuel VA-godkendelse på hver af de forskellige filter-typer. Godkendelserne betyder, at BV AQUA A/S lever op til de nyeste regler for drikkevand.